Andele og lejligheder på Coração do Algarve
Der findes 3 slags andele på Coração do Algarve: Frie,fasteog split-andele. Disse er tilknyttet henholdsvis frie, faste og split-lejligheder.
En fri lejlighedkan bookes af alle andelshavere, der er i besiddelse af frie klip.
En fast lejligheder forhåndsdisponeret til andelshaverne med andel i den konkrete lejlighed. Den faste andelshaver kan dog til enhver tid sælge ubenyttede uger for klip eller penge (=klips værdi) til andre andelshavere eller familie/venner.
En split-lejligheder et ”mix” af den faste og den frie lejlighed, idet disse lejligheder i 2/3 af året er forhåndsdisponeret til splitandelshaverne i den konkrete lejlighed, mens den sidste 1/3 af året er lagt ud til fri booking på samme betingelser som de frie lejligheder. Placeringen af de frie uger fastlægges af bookingudvalget.
Alle andele koster i udgangspunktet det samme, men de faste og splitandelene kan være tilført noget ekstra værdi i form af egenfinansierede forbedringer af køkken, bad el lign., der lægges oven på andelsprisen. Disse forbedringer vil i så fald være godkendt af bestyrelsen og afskrives over tid.
| Antal 1-værelses lejligheder | Antal 2-værelses lejligheder | |
| Frie lejligheder |
6 |
10 |
| Faste lejligheder |
12 |
4 |
| Split-lejligheder |
3 |
1 |
Alle andelshavere har om året 38 klip pr andel.Et klips værdi = 350 kr. Ikke benyttede klip kan sættes til salg på bytteforum. Booking sker på www.coracaobooking.dk
En fri andelshaver kan bruge sine klip i de frie lejligheder og i den del af splitlejlighederne, der er lagt ud til booking. Booking kan foretages 1 år i forvejen. Booking åbner søndag aften kl 20, således at eksempelsvis uge 48 i 2027 kan bookes søndag i uge 47 i 2026. Tre gange om året kan der bookes en ”bonusuge”, således at der kan bookes 52 og 53 uger frem i samme lejlighed. Èn gang ud af disse tre gange om året kan der bookes to ”bonusuger”, således at der kan bookes 52, 53 og 54 uger frem i samme lejlighed. Afbookning i øvrigt skal ske senest 12 uger før bookingugen – ellers mister man sine klip.
En fast andelshaver har alle sine klip bundet i den faste lejlighed, som deles med lejlighedens øvrige andelshavere. Disse andelshavere aftaler indbyrdes fordelingen af ugerne hen over året.
En split-andelshaverhar 25 af sine klip bundet til den splitlejlighed, som deles med lejlighedens øvrige andelshavere. De sidste 13 klip kan bruges ligesom de frie andelshaveres klip.
Ugeprisen er pr 1/1 2027 den samme hele året rundt og koster for en et-værelses lejlighed 3 klip og for en to-værelses lejlighed 6 klip.